Utilsigtede hændelser

Hvad er en utilsigtet hændelse?

En utilsigtet hændelse er en begivenhed der optræder i forbindelse med diagnostik, behandling eller pleje, og som medfører skade eller kunne have skadet klienten – og som ikke er en direkte følge af klientens sygdom.

Alle Sundhedspersoner – også psykologer i privat praksis – skal rapportere utilsigtede hændelser. Det er en pligt ifølge Sundhedsloven, kapitel 61. Formålet med at rapportere en hændelse er ikke at klage, men rapporteringen skal medvirke til læring. Formålet er, at vi alle i sundhedssektoren bliver dygtigere og skal lære af vores fejl.

Utilsigtede hændelser skal rapporteres til den region, hvor hændelsen eller skaden er sket.

Rapporteringen til regionen skal ske elektronisk via det internetbaserede rapporteringssystem på hjemmesiden www.dpsd.dk. Der gælder ingen tidsfrist for rapporteringer fra klienter eller deres pårørende.

Som klient eller pårørende har du mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser, herunder fejl, til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som klient eller pårørende tænker: ’Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for min eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af det, der er sket, både der, hvor det skete, og i sundhedsvæsenet generelt’.
Din rapport bliver sendt til den person, som er ansvarlig for patientsikkerheden der, hvor hændelsen fandt sted. Her vil hændelsen blive analyseret for at finde ud af, hvordan man kan undgå, at noget lignende sker for andre. Herefter bliver rapporten anonymiseret og sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som bruger de utilsigtede hændelser til læring i sundhedsvæsenet generelt.
At rapportere en utilsigtet hændelse er ikke det samme som at søge erstatning eller indgive en formel klage. Læs om dine muligheder for at klage på www.stpk.dk eller at søge erstatning på www.pebl.dk.

KLAGE- OG ERSTATNINGSMULIGHEDER:

Det er min pligt som autoriseret psykolog i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at informere skadelidte om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt samt øvrige steder, hvor det måtte være min pligt at bistå dig med en klage.

Fristen for at klage rettidigt til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er 2 år. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.

Gælder klagen forhold, der er omfattet af Praksisoverenskomsten, skal klagen fremsættes overfor Regionen, hvor psykologen har sin praksis (i mit tilfælde er det Region Midt). Og klagen skal fremsættes inden for 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kendskab.

Det er ligeledes min pligt at bistå dig i et eventuelt søgsmål om erstatning – f.eks. til Patienterstatningen.

Patienterstatningens afgørelse kan senest en måned efter indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Og også Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for en højere instans – nemlig for retten. Det skal ske senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.