Depression / Angst

Angst er en tilstand, der opstår i situationer, hvor du føler sig truet. Du bliver spændt, og du bliver nervøs.

Din krop og dit sind er i alarmberedskab.

Depression er en tilstand, der opstår som en reaktion på noget. Den kommer som en reaktion ”når skaden er sket”.

Man kan sige, at angsten forbereder kroppen på at kamp eller flugt, mens depressionen en mere passiv tilstand, hvor kroppen bliver tung energiforladt og træt, hvor al psykisk aktivitet og handling er dæmpet.

På trods af disse væsentlige forskelle indebærer begge reaktionsmåder, at der er:

• Truende tanker om frygtelige begivenheder i fremtiden
• Søvnproblemer
• Nedsat appetit

Nogle mennesker er særligt disponerede for at udvikle angst eller depression.

Stress og sårbarhed

Måske føler du dig særlig sensitiv eller sårbar? Alle mennesker er sårbare, men der er altid en vis tærskel, der skal overskrides, før sårbarheden kommer til udtryk. Hvis man er robust, har man en høj tærskel, så der skal meget til, før sårbarheden viser sig.

Måske er din grænse lav, så du er mere sårbar og er disponeret for at udvikle angst eller depression? Denne sårbarhed kan være medfødt, eller du har måske været ude for traumatiske oplevelser, så du har en særlig tendens til at reagere med angst eller depression, når du udsættes for voldsomme oplevelser?

Det er skadeligt for hjernen at være i en stresset tilstand for længe. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din krop, så du bliver aflastet eller søger hjælp. Når man er stresset dannes der mere af hormonet cortisol. Dette hormon begrænser dannelsen af nye hjerneceller – bl.a. i hippocampus, der har med hukommelse og følelser at gøre. Når den stressede situation ophører igen, vil antallet af hjerneceller begynde at stige og normalisere sig på ny.

Angst

Du ved sikkert, hvor ubehageligt det er at være angst. Ikke desto mindre er angst en normal forsvarsreaktion, som alle kender til. De fleste af os har oplevet angst i forbindelse med eksamen, jobsamtale eller lignende. Håndfladerne er klamme.. hjertet banker.. stemmen ryster.. vi kalder det for nervøsitet, som er en lettere grad af angst. Nervøsiteten får os til at yde en ekstra indsats, når det virkelig gælder.

Angst er en nyttig forsvarsmekanisme, som fra tidernes morgen har været med til at sikre menneskets overlevelse i verden. Men for nogle mennesker kan angsten tage overhånd, så den bliver en alvorlig hindring for deres livsudfoldelse. Dette sker for ca. 250.000 danskere. Vi ved ikke helt præcist hvorfor – men nogle mennesker er særligt sensitive som følge af deres gener eller deres opvækstbetingelser. Når de udsættes for bestemte hændelser, kan angsten bryde frem, eller den kan blive udløst af alkohol, stress, sygdom eller søvnmangel.

Der er flere diagnoser, der handler om angst:

• Social fobi – Man er angst for at være sammen med andre og føler sig kejtet, forkert eller klodset. Man er bange for, hvad andre tænker.
• Enkelt fobi – Man er bange for en eller flere bestemte ting eller situationer – f.eks. edderkopper, højder m.m.
• Panikangst – Pludselig går man i panik og får åndenød. Man får hjertebanken, bliver svimmel, og bliver bange for at dø eller for at blive psykisk syg.
• Agorafobi – Man er angst for at være på steder, hvor der er mange mennesker – f.eks. i supermarkeder, i busser eller tog. Man er bange for at komme til skade uden at kunne få hjælp.
• Generaliseret angst – Man er angst hele tiden – angst for at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Symptomerne på angst spænder fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik og dødsangst. Man kan f.eks. tro, at man er ved at blive sindssyg, eller at man skal dø. Man føler, at man er ved at besvime og miste selvkontrollen.

Hvis du selv lider af angst, kender du sikkert til de typiske symptomer som – åndenød, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diaré. De kropslige symptomer er meget dominerende ved angst, og det er ofte dem, der føles særligt generende. Du har katastrofetanker og kan ikke tænke klart. De kaotiske og ængstelige tanker har taget magten over dig.

Du vil typisk have lyst til at flygte for at undgå den situation, hvor angsten opstod? Den sunde fornuft er sat helt ud af spil. Du forholder dig urealistisk til din situation og oplever ingen rationel grund til din angst, men forsøger alligevel at flygte.. helt automatisk.

Mens angsten er en anspændt, oprevet tilstand – alarmberedskab overfor noget, der opleves farligt – så er depression en mere passiv, smertelig tilstand. Angst og depression forekommer ofte på samme tid, eller kan veksle eller kan fremkalde hinanden.

Lavt selvværd

Mon du er selvkritisk og utilfreds med dig selv – blind for dine positive egenskaber?

Selvværd grundlægges i barndommen, men kan udvikles hele livet. Det er vigtigt for et barn at blive set og hørt – elsket og anerkendt. Derved udvikles barnets selvværd som en indre kerne, der indeholder følelsen af at være noget særligt – ikke fordi barnet skal gøre sig fortjent til noget, men blot fordi barnet eksisterer og er sig selv. Hændelser i barndommen eller hændelser i voksenlivet kan få skæbnesvanger betydning for en persons selvværd.

Et negativt selvværd kan ændres – der kan ske udvikling hele livet. Man kan lære sig selv bedre og bedre at kende – blive mere og mere klar over, hvad man vil, kan og tror på – blive mere klar over, hvordan man kan håndtere tilværelsens udfordringer – og få øjnene op for sine positive egenskaber og styrkeområder.

Det kan være svært at skelne mellem selvtillid og selvværd. – Selvtillid handler om, hvad jeg kan udrette – Selvværd handler om, hvem jeg er som person.

Har man en god følelse af selvværd, har man som regel også en god selvtillid – Har man et lavt selvværd, har man også en lav selvtillid. Derfor er det vigtigt, at man får et realistisk billede af sig selv, så man ikke udelukkende koncentrerer sig om sine egne svagheder – eller ensidigt ser på sig selv med negative briller.

Depression

Hvis du føler dig nedtrykt og depressiv, ved du måske hvordan det er at have et lavt selvværd. Måske forholder du dig kritisk til dig selv og bebrejder dig selv mange ting. Hvis du har svært ved at acceptere dig selv, giver det anledning til negative tanker, der automatisk opstår og påvirker humøret, så det er vanskeligt at føle glæde og succes.

Svinger dine følelser..  så du nogle dage ser lyst på tingene, mens du andre dage har sværere ved at få øje på lyspunkterne. Sådan er det for alle mennesker – det er helt normalt.

Hvis du har en depression, har de triste tanker tendens til at tage overhånd. Måske føler du, at du er i et ”sort hul”, hvor du ikke formår at standse de triste tanker og følelser.  Men der er lys forude…. Det kan være svært for mange at acceptere, at de har behov for hjælp til at komme på fode igen.

Nogle er ulykkelige.. mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede. De føler sig ofte uhyre trætte og har svært ved at tage sig sammen til noget som helst. Appetitten er ofte nedsat eller forøget.

Kender du følelsen af ikke at slå til? Er du fuld af selvbebrejdelser på grund af et fejltrin, som du en gang har begået? Kender du det, at tankerne kører i ring – kritiserer du dig selv?

Nogle mennesker kan være så fyldt af dystre tanker, at de næsten kan føle, at døden ville være en befrielse, eller at de ikke fortjente at leve. Selvmordstanker ses ofte og bør altid tages meget alvorligt. Mange har svært ved at tro, at de kan komme ud af depressionen igen, men det kan de – der er lys for enden af tunnelen.