Traume behandling

Alle mennesker oplever belastende begivenheder, som giver anledning til kriser og traumatiske reaktioner i livet. Nogle kommer relativt hurtigt på fode igen, mens andre har oplevet så traumatiske hændelser, at de har brug for mere omfattende hjælp og støtte til at komme videre i livet.Traumer kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være frygtelige oplevelser forbundet med krig, skuddramaer,  seksuelt misbrug, voldtægt, bilulykker, operationer, aborter, fødsler, mobning, naturkatastrofer m.m.
Det kan opleves traumatisk at gennemleve en alvorlig krise. Det kan opleves traumatisk at miste en nærtstående person.  Det er meget individuelt, hvilke begivenheder, der opleves som traumatiske.

Hvad er en krise?

En krise indebærer, at man har været udsat for en belastning eller et traume indenfor den seneste måned. Traumet må ikke være for voldsomt som f.eks. belastninger der skyldes alvorlige katastrofer, krig eller tortur. Da kalder man det ikke en krise, men snarere post traumatisk stresssyndrom (PTSD). En krise varer højest seks måneder, og hvis der går længere tid, er der snarere tale om andre lidelser som f.eks. depression eller angst.

At være i krise

Hvis du har prøvet at være i krise efter en meget alvorlig hændelse, ved du sikkert, at der er forskellige faser i en krise. Man reagerer typisk med chok i starten. Nogle græder, andre går forvirret rundt og mange trækker sig ind i sig selv.

I en krise har man svært ved at overskue tingene, man er ked af det og føler sig magtesløs. De fleste har søvnproblemer, koncentrationsproblemer, tendens til at blive irritable eller tendens til at fare sammen. Mange er nedtrykte, angste, bekymrede og de mangler energi.

En krise har fire faser:

1. chokfasen varer fra få minutter til timer eller dage – man føler kaos og kan ikke fatte det, der er sket. Man er forvirret og reagerer irrationelt.
2. reaktionsfasen varer fra få uger til måneder – man indser, hvad der er sket og føler sorg, fortvivlelse eller afmagt.
3. bearbejdningsfasen varer fra uger til måneder – man begynder at indstille sig på situationen og på, at livet skal gå videre.
4. nyorienteringsfasen – Krisen har man lagt bag sig, og den er nu en del af den ballast, man har erhvervet sig i livet.

Det er normalt at opleve kriser i tilværelsen. De fleste af os har prøvet at være i krise, og det er almindeligt at tale om at ”gennemleve en krise” – og ofte tales der om, at man kan ”komme stærk ud på den anden side”.

Man lærer som regel noget ved at gennemgå en krise, men det har stor betydning, hvordan du gennemlever den. Hvis en krise varer meget længe uden at du får det bedre, kan det være en god ide at opsøge en psykolog eller tale med din læge om at få professionel hjælp.

Eksistentielle kriser

Hvis dine livsvilkår ændres – f.eks. hvis du bliver skilt, hvis du mister én, som du holder af, hvis du bliver arbejdsløs, hvis du skal flytte, hvis du får et handicap m.m.  – kan det give anledning til krisereaktioner. Det har stor betydning, hvordan du håndterer sådanne kriser. Nogle gange kan det være nødvendigt at tage sit liv op til overvejelse – søge nye veje til udvikling – nye måder at leve livet på.
Der er en sammenhæng mellem liv og død. Det er et grundvilkår for alle os levende, at vi skal dø engang. Vi skal leve med denne viden og med frygten for døden. Hvordan mon livet ville være uden frygten for døden?

Vi er frie mennesker på godt og ondt. Vi har frihed under ansvar – og ansvaret kan føles tungt eller overvældende. Nogle gribes af magtesløshed, meningsløshed eller ensomhed. Selvom det er et fælles grundvilkår for os alle, kan det være svært at tale om det – især med vores nærmeste.

Sorg

Alle mennesker bliver udsat for sorger og bekymringer i løbet af tilværelsen. Det er en del af livet. Måske kommer der sygdom og dødsfald blandt dine nærmeste – måske er dit ægteskab ved at gå i stykker – Måske står du for at miste dit arbejde.

Mennesker reagerer forskelligt på livets hændelser. Det har betydning, hvilken opvækst du har haft, hvilken tilknytning, du har haft til sine nærmeste og til den person, du har mistet. Det har betydning, hvordan du har det, når ulykken sker. Det har betydning, hvilket netværk, du har – hvilken støtte, du får til at gennemleve sorgen.

Hvis du er i sorg, har du sikkert nogle af de typiske symptomer som: nedsat appetit, søvnproblemer, fordøjelsesbesvær, hjertebanken, hovedpine, ondt i muskler, mundtørhed, klump i maven, åndedrætsbesvær, man sukker, man er overvældende træt, har modsatrettede følelser, er fortvivlet, angst, føler sig forladt, ensom, vred på den døde – på verden – på skæbnen, man har en uvirkelighedsfølelse, er rastløs, har nedsat koncentration…

Sorg og ulykke fører til forandring, og dit liv bliver aldrig helt det samme igen, når du har mistet, men du kan lære at leve med savnet.

Det er lige så naturligt at være ked af det, når man er ramt af ulykke, som det naturligt at være glad, når man har opnået lykke.

PTSD – post traumatisk stress tilstand

Hvis du har været udsat for ekstreme oplevelser..som incest.. overfald.. ulykker.. krigstilstande.. naturkatastrofer.. m.m… kan det medføre en mere eller mindre permanent tilstand af voldsom stress. Det kan fortsætte længe efter en traumatisk oplevelse..

Lyder det bekendt? Er du konstant i alarmberedskab? Farer du sammen ved den mindste uventede påvirkning.. måske fordi den minder dig om et traume, du har været udsat for?.. Sover du dårligt om natten.. drømmer du.. har du mareridt om traumet?.. Genoplever du traumet, mens du er vågen?.. Undgår du situationer, der minder dig om traumet?.. Har du problemer med at koncentrere dig.. Mister du let overblikket?.. Kører tankerne i ring? Har du mistet interessen for det, som du tidligere holdt så meget af?… Så har du brug for hjælp..

Svære psykiske eller fysiske traumer

Det sker ofte, at en chokreaktion på et traume først viser sig flere år efter hændelsen. Den kan bl.a. vise sig som træthed, som kropslig lidelse, rastløshed, smerte, angst, manglende selvtillid eller skyldfølelse.

Måske kender du det, at du hele tiden genoplever traumatiske begivenheder og søger efter forklaringer på det, der er sket. Måske har du oplevet, at venner eller familie har haft svært ved at håndtere situationen, hvis du har talt meget om det. Måske har du oplevet manglende forståelse fra omgivelserne. Måske har du derfor valgt at holde dine oplevelser for dig selv – men det er ikke godt på længere sigt.

Følelser og handlinger er tæt forbundne. Når vi udsættes for traumatiske oplevelser, husker vi ofte gennem vores følelsesmæssige reaktioner. Personer eller steder forbindes ofte med bestemte følelser, og oplevelserne kan være så ubehagelige, at mange forsvarer sig selv ved at glemme.

Det er vigtigt at kunne glemme ubehagelige oplevelser, men det er også vigtigt, at man kan huske og genkende de truende oplevelser, hvis man skulle blive udsat for dem igen. Glemsel kan være en måde psyken forsvarer sig på, men hvis man undertrykker, fortrænger eller benægter voldsomme traumatiske oplevelser i længere tid, kan det føre til psykiske ændringer eller fysiske reaktioner. Det kan medføre søvnløshed, angst eller problemer med at kontrollere sine følelser.

Måske forsøger du at forstå, hvorfor du er blevet udsat for voldsomme ting.. hvem der har skylden.. og hvorfor du reagerer som du gør.. prøver at få dine tanker og reaktioner passet ind i det billede, du har af dig selv? Måske oplever du, at erindringerne hele tiden kommer af sig selv, og jo mere du forsøger at skubbe dem væk, jo mere kommer du til at tænke på dem.

Det er vigtigt, at du søger hjælp til bearbejdningen af oplevelserne, så du ikke går alene med dine traumatiske  erindringer.