Stress

Stress er et udbredt problem dag, og det kan have store konsekvenser for den, der rammes.

Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø har betydning for forekomsten af stress.
Manglende indflydelse, uforudsigelighed, manglende social støtte og meningsløshed – alle disse faktorer har betydning for oplevelsen af stress.

Dit privatliv har også betydning. Skilsmisse, sygdom i familien, traumatiske oplevelser eller andre belastende omstændigheder kan gøre, at du er sårbar overfor stress på arbejdspladsen. Det har også betydning, hvordan du vurderer dine egne evner til at klare opgaverne, og det er derfor forskelligt, hvor meget arbejdspres der skal til, før et menneske føler sig overbebyrdet.

Den langvarige påvirkning af kroppen kan være meget skadelig for vores helbred. Kroppen vænner sig til de stoffer, der frigives, når man er stresset. Det er næsten en form for beruselse, så der kan opstå en tilfredsstillelse ved at føle sig uundværlig. Det bliver let en skrue uden ende… hvis ikke du passer på..

Er du stresset.. ?

Mange forbinder stress med travlhed i arbejdslivet, men stress kan forstås bredere end dette. Man kan have voldsomt travlt på sin arbejdsplads, uden at man føler sig stresset. Nogle nyder ligefrem at have styrtende travlt, og andre er overbeviste om, at de arbejder bedst, når de er under pres.. når de er til eksamen.. eller har deadlines på arbejdspladsen..

Men hvornår er der så tale om stress.. Hvor mange belastninger skal man have været udsat for.. og hvornår er man tilstrækkeligt belastet, til at man kan tale om en sundhedsskadelig stress-tilstand?

Som mennesker er vi så viseligt indrettede, at kroppen har et indbygget alarmsystem. Når vi i nogle situationer pludselig påvirkes, sættes kroppen i alarmberedskab i sekunder eller  minutter, så vi bliver klar til kamp eller flugt. Det er en kropslig forsvarsposition, som er med til at sikre vores overlevelse.

Når du er i alarmberedskab, er du  årvågen.. du registrerer selv de mindste sansepåvirkninger.. opmærksomheden skærpes.. hjernen arbejder hurtigere og kan bearbejde mere på én gang.. hukommelse og indlæring fungerer bedre.. du reagerer hurtigere og mere hensigtsmæssigt.. når du udsættes for en trussel.. men det er ikke den fysiske, kropslige tilstand, der bestemmer, om du bliver stresset.  Det er den følelsesmæssige reaktion, der er afgørende.

Din fysiske tilstand – en alarmberedt tilstand – er i sig selv en positiv og gavnlig reaktion på den truende situation, men din krop har ikke godt af at forblive i denne tilstand for længe.. i timer.. dage.. uger.. eller længere.. dermed overgår din positive kropslige reaktion til at blive en negativ tilstand. Din følelsesmæssige reaktion bliver bestemmende for, hvor længe den aktuelle tilstand vil vare.

Hvis du udsættes for flere påvirkninger, end du kan nå at reagere hensigtsmæssigt på, går det ud over dine følelser. Du oplever belastningen som  truende.. alarmberedskabet holdes ved lige.. Du belastes vedvarende..

Hvordan opleves det.. ? Hvordan kan du mærke, at du er stresset?

Typisk kan du mærke en indre uro, du har måske hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, nedsat potens, vægttab, hyppige infektioner, ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, depression, søvnløshed, manglende engagement, hyperventilation, ubeslutsomhed… alt sammen kan være symptomer på stress.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til sygdom. Det er en belastningstilstand, der typisk opstår i situationer, hvor der er en ubalance imellem de krav, omverdenen stiller til dig og de ressourcer, du har til rådighed. Du kan håndtere belastninger kortvarigt, men hvis du igennem længere tid er overbebyrdet, kan det gøre skade på din krop og medføre alvorlige stresssymptomer.