Personlighedsundersøgelser

Hvordan er du som person?

Er du robust eller sårbar…? Hvordan håndterer du vanskeligheder i livet? Ser du lyst på tilværelsen, eller har du tendens til at blive tungsindig.. bekymret eller angst.. Er du tillidsfuld, eller bliver du let utryg..? Er du socialt anlagt, eller er du mere indadvendt med behov for tid alene? Forholder du dig åbent og kreativt til tilværelsen, eller er du mere konkret og struktureret anlagt?

Hvert menneske har sine styrker og svagheder.. sin særlige unikke personlighed.. Det er især vigtigt at blive klar over, hvilke gode ressourcer man har.. men nogle gange må man tage højde for sine mindre stærke sider – sine svagheder – så man kan styrke og udvikle dem – eller tage hensyn til dem, så man tilgodeser sine behov for hjælp og støtte.

Hvad er en personlighedsundersøgelse?

En personlighedsundersøgelse kan have flere former, men der indgår ofte et spørgeskema, nogle billeder eller andet materiale, som kan bruges til at skabe indblik i, hvordan du tænker eller føler. Undersøgelsen kan bruges til at beskrive din personlighed og karakteristika.

Alle mennesker er forskellige – vi har forskellige evner – stærke og svage sider.. forskellig adfærd.. forskellig baggrund.. forskellige erfaringer.. forskellige personligheder..

Hvis du har svært ved at håndtere hverdagens problemer.. har nogen måske foreslået dig at få foretaget en personlighedsundersøgelse. Måske har du problemer i relationer til andre.. problemer på arbejdspladsen… psykiske reaktioner, som andre undrer sig over… som du ikke selv kan forstå eller som du er foruroliget over..

Der findes flere forskellige personlighedsundersøgelser som måler noget forskelligt, og som har forskelligt teoretisk grundlag.

Nogle undersøgelser bygger på teorier, der indebærer fortolkninger af dine svar – projektive tests – mens andre undersøgelser bygger på forskningsresultater – inventoriemetoder. Den ene metode er ikke bedre end den anden, men de har hver sit formål.

    1. De projektive tests tager udgangspunkt i en tolkning af dine besvarelser, når du overfører (projicerer) dine tanker og følelser over på billeder eller udsagn i testmaterialet. Dine besvarelser kan give psykologen et indtryk af dit følelsesliv, dine ønsker, angst, forsvarsmekanismer mv. Igennem samtale med dig kan psykologen finde ud af, om tolkningen er rigtig, eller om der er andre faktorer, der spiller ind på dine besvarelser. Det samlede billede giver et indtryk af, hvordan du er som person.
    2. Inventoriemetoden bygger på spørgeskemaer, der baseres på forskningsresultater. Du skal svare på en lang række udsagn, som du skal relatere til dig selv. Du skal svare på, om udsagnene er rigtige eller forkerte. Spørgeskemametoden er ret udbredt og kan bruges til at vurdere eventuelle symptomer, personlighedstræk eller diagnoser.

Formålet med undersøgelsen er oftest at finde frem til den mest optimale hjælp til dig – enten lægeligt, psykologisk eller socialt.

En personlighedsundersøgelse skal altid have et tydeligt formål, så den ikke bruges løsrevet fra sin sammenhæng, og den bør altid udføres af uddannede psykologer.

En personlighedsundersøgelse lægger op til refleksion eller dialog – enten med dig selv eller med andre. Den skal sammenholdes med andre faktorer, der kan være med til at belyse dine karakteristika.
Ofte kan den bruges sammen med andre undersøgelser f.eks. sammen med kognitive prøver til at forklare vanskeligheder i hverdagen eller vanskeligheder på arbejdspladsen.